tirsdag den 16. december 2008

Husk altid en god bog

Hvorfor er lykken så lunefuld og hvorfor er elgen en hjort?

Ingen ved det, men få kender svaret.
Nu skal det jo ikke være nogen hemmelig at nogen af os går ret meget op i elge (og i den mindre kendte, men mere kult-agtige Elk, som man måske kender under det mere moderigtige navn: Wapitien).

Hvad der ikke vides om elgen er meget, så det lader vi ligge.
Hvad der derimod vides er, at dette majestætiske , næsten sensuelle klovbærende væsen, kan være yderst farlig, især og derfor i særdeleshed i efteråret.

Her falder æblerne nemlig til jorden, og som de ligger der og rådner danner de alkohol. Disse æbler spiser elgene, der i forvejen har proppet sig med hallucinerende svampe. Og det er denne coctail af narko og sprut, der til tider får elgen til at gå amok og gale de mest vemodige brøl gennem de fællesnordiske skovarealer (altså sverige).
Og det er i denne uselvforskyldte rus af uheldige omstændigheder, at denne apollon af et mulddyr, dette rådsnare og figurativt sublime kreatur af guds nåde, kan gå til angreb på børn, biler og gamle kvinder (og også nogen gange andre).

Så møder du en elg med bagudvendte ører og rejste nakkehår - så pas på.
Mit bedste råd er: gå om bag et træ og vent.

Og derfor er det altid godt at have en god bog med sig hvorhen man end går.
Hvem ved hvordan man ellers får tiden til at gå.

1 kommentar:

Poul's blog sagde ...

Helt rigtigt, men hvis man også husker et jagtgevær, kan man få rigtig mange lækre middage med i købet. Bogen kunne være en vildtkogebog.